Steria stiller sig skulder ved skulder med Microsoft
En af de helt store Notes-bastioner konverterer nu til Microsoft: Steria – blandt Europas førende it-serviceleverandører – offentliggør i dag sit valg af Microsoft Office 365 som fremtidig platform.
SKOVLUNDE, den 8. februar 2011: Kun få dage efter sin globale lancering af verdens første selvbetjente arbejdsplads i skyen – det såkaldte Workplace on Command initiativ – annoncerer Steria i dag, at selskabet nu også tager sin egen medicin: Samtlige 16 landekontorer, hvorfra selskabet opererer, vil fremadrettet skulle arbejde med Microsoft Office 365 som samarbejdsløsning. I praksis betyder det, at Steria vil udskifte sine Notes-installationer og i stedet overgå til Microsofts integrerede og cloudbaserede platform for emails, instant messaging, dokumenthåndtering og -deling, kalenderstyring mv.
”Dette er en stor og god nyhed for vores medarbejdere og for Steria som Gruppe: Microsoft Office 365 er meget mere end en løsning, der vil give alle Sterias medarbejdere fremtidssikrede og moderne samarbejdsværktøjer og hjælpemidler i vores dagligdag. Det er meget mere end en unik mulighed for at reducere de omkostninger, der er forbundet med den teknologi, vi anvender hver dag. Det er mere end noget andet en anerkendelse af Microsoft Office 365s relevans og vigtighed for et selskab som vores, der ønsker at bevæge sig stadigt mere over i skyen og en rent cloudbaseret hverdag”, siger Peter N. Østerbye, adm. direktør i Steria Danmark.
Med annonceringen af verdens første virtuelle arbejdsplads i sidste uge og dagens annoncering af valget af Microsoft Office 365 binder Steria sin interne it-strategi sammen med sin eksterne serviceleverance til markedet:
”Vi tager vores egen medicin. Med Workplace on Command giver vi medarbejdere verden over adgang til både deres virksomheds egne applikationer og diverse standardapplikationer – helt uafhængigt af tid, sted og den enhed, de arbejder fra. Den indbyggede fleksibilitet, økonomi og selvbetjening, der ligger i vores løsning, har vi nu tilsvarende fundet og tilvalgt internt med Microsoft Office 365 platformen”, pointerer Peter N. Østerbye.
Steria forventer at igangsætte udrulningen af Microsoft Office 365 allerede fra 2. kvartal i år. Hovedkontorets centrale it-afdelinger vil arbejde tæt sammen med de regionale og lokale teams for at planlægge forløbet i detaljer.
Microsoft offentliggør Sterias beslutning om at forlade sin status som et af de helt store Notes-huse til fordel for Microsoft i dag på sit Tech Day arrangement i Paris.
